økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Friday d. 05. September - Dus med Dyrene.

 

Vi starter dagen med et billede, med rekvisitter direkte fra Skoven i går.

 

Så går vi mod nye fronter, denne gang i Solskin. SKØNT.

 

Vi kunne tage en lille afstikker til Vikingeborgen Fyrkat, og det gjorde vi så. 

 

Her fotografen med en meget kælen kat. Vi kaldte den Betalings-katten, da den helt  sikkert kunne fornemme at vi på daværende tidspunkt ikke havde betalt. Vi var nemlig kommet før åbningstiden. Og da vi tidligere havde spottet en whiskas dåse, var vi sikre på at det var en whiskas-kat, og med så dyre vaner, skal der da nogle penge i kassen...

 

Ankie står på en (alpe-)top - og spejder efter gruppen. 

 

Her er vi kommet lidt nærmere Hobro, og på Vikingecentret. Her fik vi lov ti lat bage vores eget fladbrød, en rigtig hyggelig oplevelse. Her er det "Vikinge-kvinden", Annasøs, vores nye køkkengruppe-medarbejder, og Ankie.

  

 

Her gør gruppen deres første frokosthvil ved Hobro lystbådhavn. I skønt, højt solskinsvejr.

 

Det blev en dag tæt på dyrene... Og Dolly her var lige lidt for tæt på mig, i forhold til hvad hun synes var sjovt. Lige efter billedet er taget løber hun alt hvad hun kan forbi mig, og op til flokken - i sikkerhed. 

 

Skye lader hestene komme helt tæt på sig. Han er vist også vokset op med Poul Thomsen, og Dus med Dyrene, som fotografen er .

 

Det var et fantastisk syn for mig og de andre, og også for Skye selv. 

Her napper hesten i Skyes sandal, og selv om den er nysgerrig, er den også nervøs, for da det lykkedes den at hive lidt i den franske lynlås, og den gav lyd fra sig, gav den et spjæt i hele kroppen og ville først løbe væk, men beholdt modet og fortsatte. Til Skyes store fornøjelse.

 

Der var MANGE brombærkrat...  Annette, Elena og Aase.

 

Og det var et ret kuperet område, turen her langs Mariager Fjord - meget smukt.

 

Nu er Mariager Fjord jo også bestående af vand, og vi har to - ja faktisk flerem vandhunde, eller badenymfer, om man vil, med i gruppen. De to her, Annette og Annasøs, sagde det IKKE var koldt...

 

Men da vi kom forbi Liss og Ulla i vandet, var Ulla ikke helt enig. Efter hun havde sikret sig hun IKKE havde mistet sine briller i vandet, og brugt 10 sekunder på dette, udbrød hun;  Uh, hvor er her koldt.  Det lød næsten som om hun kunne sige "forresten", mellem "her" og "koldt".  Meget sjovt. Ulla ville ikke have siddende på sig at hun ikke turde gå i, så det gjorde hun. 

 

Her sidder "støtte-gruppen" til Ulla og Liss, det har det godt, men de har jo også deres på det tørre...

 

Her har fotografen været heldig, men hun har nu også nogle dejlige lydhøre modeller med sig... Stien var lidt længere fra vandet, men man må jo gøre lidt for at det ser bedre ud... Og det her er da fint!!! Men modellerne er begyndt at snakke om højere løn, jeg må gå i tænkeboks...

 

Den sidste dyreart vi skulle komme tæt på, var køerne her. Den der ligger tættest på billedet her, lå fakitisk LIGE PÅ VORES STI, men det havde bondemanden glemt at fortælle den, for den var ikke sådan lige til at rokke med. Den her havde sågar også horn, så jeg krøb udenom i en forsvarlig stor bue... Og koen tyggede videre!!! Ingen sammenstød, ingen nærkontakt.

 

Et af de smukke smukke landskaber vi kom igennem i går.

 

Vi er nået lidt videre i rækken af præsentationer, og her kommer LISS.... 

Liss Friager, 61, Frederiksberg.



Liss hørte om FpL gennem Dansk Vandrelaug, da hun sidste sommer gik Hærvejen. De talte varmt om turen, og ikke mindst alt det grønne. Hun gik så og tyggede, om man vil, på denne idé igennem vinteren, kikkede på hjemmesiden af og til, og besluttede så senere at dette var turen hun skulle på i år. Liss er en flittig vandrer, er aktiv medlem af Dansk Vandrelaug, og går som regl med dem 2 gange om ugen.

Jeg synes at turen indtil nu har været vildt fantastisk, vi ser så meget, vi går, for det meste, i meget smukke omgivelser. Men også meget på landevejen. Men turen i dag var helt forrygende, både fra Hobro til Valsgård, men også turen inden, ved Nr. Onsild og Fyrkatskoven, siger Liss.
Liss er meget glad for den grønne mad, lækkert sprødt, selvom man går med det i flere timer, så længe man ikke kommer dressing med olie på. Spec. olierne er nye for Liss, på den måde, og i de mængder, vi har indtaget dem på turen. Hun har tidligere været mere tilbageholdende med dem, da hun troede at de fedede meget mere, end hvad de umiddelbart gør. Hun har tidligere levet som vegetar, men nu kan der godt komme et stykke kød eller æg til maden.

Liss synes at vi faktisk godt kan være en gruppe forkælede/forvente danskere, forventningsfulde efter det næste måltid mad, som gerne skulle byde på noget nyt og spændende ofte. Liss er klart tilhænger af at vi spiser det mad der er i vores omgivelser, altså meget dansk og økologisk og at vi spiser efter grøntsagernes respektive årstider. 

Liss vil helt bestemt bruge mere af de ubehandlede olier, og også spise dem uopvamede, som hun her har lært sig det. Og så vil hun fokusere på at vandre noget mere i Danmark. Det har været dejligt at gå ad små stier, denne tur og Hærvejs turen har åbnet hendes øjne for dette.
Liss siger at der har været SÅ MANGE indtryk og indput, at det nok først er derhjemme de bundfælder sig helt. Desforuden tror Liss at mange ville have rigtig godt af at komme en tur hjemmefra hverdagens stress; at leve enkelt, at spise enkelt, og prøve noget nyt som her på Fod påLivet. Det har hun hermed gjort, og nu kastet den opfordring videre til Dig, kære Læser...

Mona Heuser, Fod på Livet, Valsgård.