økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Friday d. 29. August - En lattermild dag.

En af de smukke buffet-udsmykninger

 

Så skulle vi starte dagen med at hoppe, skolen havde den årlige hoppe-dag. RIGTIG sjovt!!!

 

Lene, Jytte og Ulla.

 

Liss, Sarah og Ankie.

 

Lene med luft i håret...

 

Finn var i absolut HOPLA.

 

Annette D. liiige inden hun rammer madrassen.

 

Ude i skoven mødte vi to trolde... De hed Kirsten og Elena.

 

Kirsten var helt salig.

 

Anette var nu ikke svær at overtale... Ikke helt skarpt, for hun nyder det så meget...

 

Gruppen holdt hvil ved en kirke.

 

Kirken var meget smuk.

 

Så skulle der grines - og det blev der!!!!

Aase og Esther.

 

Else Bie, Esther, Elena, Birthe og Liss.

 

Rita, jytte, Sarah og Lene griner med en tændstik i munden.

 

Annette D. leger gorilla, det gør Jytte egentlig også....

 

Ulla, Finn og Annette B. kan heller ikke andet and at grine.

 

Elena, Aase og Ankie kan ikke holde op med at grine.

 

Ankie kunne slet ikke holde op - meget sjovt og meget sødt!!!

 

Tilsidst lå de på hinandens maver og grinede...

 

Her kommer så en lille snak med Annette B, noget jeg vil prøve at gøre med de resterende deltagere.

 

Annette Berg, 43, fra Vig, Odsherred.

Annette fandt Fod på Livet ved en tilfældighed, hun kikkede pilgrimsrejser på nettet.
Annette synes at kombinationen af vandring med god kost var en ekstra krølle, på det hun ellers har prøvet på vandringer.
Det har ikke været en tur hvor hun er kommet i kontakt med det guddommelige, som hun oplevede det på Caminoen i efteråret 2007, men det har mere været en social vandring. Det meditative bliver for Annettes vedkommende forstyrret ved at hun mange gange skal tjekke rutebeskrivelsen. Den eneste dag hvor hun adskilte sig fra gruppen, kom hun ind i den meditative stemning, men gik forkert flere gange. Som hun også siger; "Man kan ikke være to steder på én gang."
Annette oplever at turen her drejer sig mere om kosten, og "Det har været en stor udfordring for mig, jeg var aldrig kommet igennem det her, hvis ikke det var fordi der ikke er andet. Jeg er vant til at spise sundt, men slet slet ikke i denne her målestok. Det har været en god udfordring. - jeg synes stadig det er svært at spise råkost til morgenmad."

Af de ting som Annette tager med sig fra turen og "ud i livet" siger hun; "Jeg har fået noget langsomhed ind i det. Jeg har altid slugt maden. Jeg giver mig tid til at registrere de smagsoplevelser der kommer ind i munden, samtidig med at jeg fortsætter på det jeg selv er startet med, nemlig at spise mindre mængder. Grundet alle de endofiner, som de lange vandringer udløser, har jeg ikke været sulten i de 14 dage jeg nu har været med." ...Og det er også selvom hun har spist meget mindre end hun normalt gør.

Og så har hun lært en masse om mad, næringstoffer, specielt de gode fedtstoffer.

Annette synes det er godt at konceptet er så snævert og reglrettet. Der er solskinsmad, og så ikke andet. På den måde er det enkelt at følge og godt at have timer til sig selv efter vandreturen, når man ren efter badet har tid til sig selv eller med en god bog. Hun synes også det er vild luksus at komme og bare sætte sig til bords, med et måltid som er veltilberedt og smukt anrettet.

Anette er i dag taget hjem efter de 2 uger hun skulle være med. Vi ønsker hende en god tur til Sjælland, mens vi fortsætter opad i det jyske.

 

Mona Heuser, Fod på Livet, Tørring.