økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Dag 9 - Søndag d. 26. august

Det er morgensangsvækningstid...... nnjoeh, når nu en ting skal fremsiges lige så mange gange, som der er døre, så kan man lige så godt forene det praktiske med det behagelige... i hvert for mig selv. Så vejrudsigten bliver med nyn og fynd... og indholdet lyder fornuftigt: lidt overskyet med sol indimellem, 17-18 grader og vestlig vind. Vi skal mest gå, hvor vi er i læ for vind, så det er fint.

Køkkenet har vasket og skåret den dejligste og mest indbydende morgenmad, som fås!
Og bagefter venter et lige så indbydende frokostbord på madkasserne!

Her er det Kirsten og Sonja, som lægger sidste hånd på madpakkebordet!


Der er mange måder at tjekke sit livs mål på! Her har Annasøs gang i den rebske metode! Det er ikke helt klart for os andre, hvordan den røde tråd ligger - hun forsikrer os imidlertid, at hun har fat i den lange ende - ej blåt til lyst! Vi har klappet og bevidnet, at det ser ud til at ville gå efter en snor!

Det virker som om Helle har et godt øje til fremgangsmåden..........


Hvor glad kan man blive for fedt....? Når det er godt fedt! Aase var efter eget udsagn mer end fedtforskrækket, da hun ankom til turen for 8 dage siden! Kunne ikke få sig selv til at spise olie! Nu vender hun med stor fornøjelse bunden i vejret på flasken med Udo's Choice. Et sundt stofskifte kræver omega-3, 6 og 9. Sundere, kønnere og mere vitale - der køres og smøres godt på olie og vand - tjoeh hvor meget forskel er der på en bil og en krop - Statoil til den ene og Udo's til den anden..... hvor svært ka' det vær'?

Trine når at indtage et ønsket perspektiv!

Tid til afgang! Der synges!


Lis og Karen i front for udmarch.

Langs Odense å.





Odense er fredelig sådan en søndag morgen - men byens udseende afslører med al tydelighed, at nogen har haft en glad aften/nat her for nogle timer siden! I en lille hyggelig gård finder jeg disse tre skulpturer af...... (jeg skal da vist lige hitte kunstnerens navn frem igen... ) Kejserens Nye Klæder.


Forude venter en stien mod Langesø. Det er ikke kun søen, som er lang.... det er stien også... nærmest uendelig kan den synes for trætte fødder. Så hellere nogle sving. Der er dog een formildende omstædighed ved Langesøstien: viadukterne! Det er rart at nynne sig frem ad stien, og når man når ned midt i en cementviadukt får den fuld turbo! Det er ren fornøjelse at stå der og give lyd fra sig i alle afskygninger. Det samme går i øvrigt også fint i de fleste af de baderum, som vi møder hver aften på skolerne!

Ved Pårup kirke og frokosten, kommer en sød dame på cykel kørende, ser vist på mig og kører langsomt videre. Så kommer hun igen og siger: kan du kende mig? Hmm, joeh, det kan jeg måske med lidt hjælp...... hvor og hvornår? Vita.... og ja, Vita var med sidste år i 14 dage! Paula er kommet til... vi får os en hyggelig lille snak.

Efterhånden kommer flere til på grønsværen - humoren indfinder sig - det er et fint sted at trimle om af grin!

Ingvard og Camille har været i kirke og fået døbt et par børn, som de siger - det ender i latterkramper og trillende tårer. Det slanker alt sammen!

Jeg nupser lige en af de gårsankomne - i starten af 40'erne - og spørger, hvordan hun fandt på det her, og hvordan det er at være ny i gruppen? Det havde været et ønske at komme ud at gå blot som en del af tidsånden, var svaret.  Hun troede hun selv havde fundet på det, men vidste alligevel godt, at det var en påvirkning, som er overalt. Denne deltager ville gerne gå i sit eget land, og så var der det med kosten! Det er en foræring oveni. Hun havde forudset, at hun ville få hovedpine, når hun begyndte at trappe ud af kaffen, og lige nu kommer og går den. Altså hovedpinen. Hun har det fint med at have gået så langt, selv om det er første gang nogensinde, hun prøver det. Hun føler, at hun er blevet taget godt imod af gruppen - at det er en åben gruppe at komme ind i. Hun har ikke vidst, hvad hun evt. skulle forvente sig. Hun glæder sig til at komme ud at gå i morgen, og til at prøve at gå alene!