økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Dag 28 - Fredag d. 14. september
Der er lovet kuling! Og regn - i hvert fald om formiddagen. Det siler da også ned over Ålbæk her kl. 08.00.
Der er ganske diset i madbilen.....!


Morgenhymnen lyder derfor indendørs, da der ikke lige på det tidspunkt er børn i farvandet! Det kommer der alligevel, inden vi er færdige, og de måber aldeles uforstående, da vi på deres spørgsmål, om hvad vi er for nogle starutter, og hvad vi laver her på deres skole, svarer dem, at vi kommer fra Gedser og vil nå Skagen i eftermiddag. De stirrer vantro på vores mærkelige fremtoning, og en af dem siger indigneret: De må have for megen fritid, når de kan finde på sådan noget!



En lille gruppe går langs stranden. De bliver våde og sandblæste, men de tørrer næsten øjeblikkelig igen og vinden bær' dem frem. Det handler mest om at passe på ikke at få støvlerne for våde af de skummende bølger. Resten af flokken tager Hulsigstien ind over heden til den tilsandede kirke.

Kl. 14.00 mødes vi på Skagen stationstorv. Det blæser en halv pelikan, men pludselig titter solen frem, og det samme gør de store smil. Det er helt eventyrligt, at de mørke skyer nu viger for en tindrende blå himmel.
Charlotte har fundet en budha-figur i 2-års-baby-størrelse, som troner på fortovet! Per, som gik med på turen i 2004 har sluttet sig til os på denne sidste etape.

De sidste indfinder sig.... tanker vand op... og endelig er vi på vej det sidste stykke.


På p-pladsen er vinden kraftig - der lynes op i halsen, de sidste trøjer og halstørklæder påmonteres, mens Fod-på-Livet-flagene sættes tilbage i bilen. Blæsten er for stærk til den slags pjat i dag.
Herunder Lis, Anne og Ankie.

Euforien stiger - solen skinner - og det er umuligt at stå stille, så vi går ud mod Grenen!




Sandet fyger os om benene og danner fine, lange og bølgende mønstre foran os!

Skumsprøjtene står op af vandet som geysere - især ude ved Grenens spids! Det er et fabelagtigt skue!

Vi vender os om og får vinden i ansigtet -

der knipses og ønskes tillykke!

En lille sæl kryber op på sandet og hilser os velkommen til Grenen, inden den atter forsvinder i sit våde, stormombruste element.


Vi spadserer - eller rettere forcerer - strandområdet ind til de gamle bunkere og videre tilbage til p-pladsen. Vindens kræfter er enorme herude, hvor intet giver den modstand. Vi læner os op mod dens kraftige luftmur og tager et skridt ad gangen. Det er helt godt at mærke, at man kan komme frem trods modstanden! Og man får varmen af det!
Det tager en timers tid at nå tilbage til Skagen og Ankermedets skole, hvor vi skal være i nat.

Ved aftenteen ankommer en morsom trup - syngende - og ikke helt appelsinfrie at dømme efter næsernes farver!

Her har Mona og Anne stukket næserne sammen!


En stor tak til Maibritt og Ankie for jeres indsats på køk-holdet - det har været en sand fornøjelse at arbejde sammen med jer!

Ingvard genkalder sig turens højdepunkter på .. æt hjæmlav'et å te lajliheen samskrud språv! Æ'n hår hat dæ gansk udmærkt.... dæ flæst av madammene hår int sjænert ham synnerlin på turn!
Ingvards evner som stand-up fornægter sig ikke!

Ved 22-tiden tager vi den sidste tørn på liggeunderlaget i denne omgang!
God nat og sov godt!