økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Dag 23 - Søndag d. 9. september
De lange ture begynder her! Dagen lægger op til søndags-tur - men tag ikke fejl: fra Rold til det søndre Ålborg over diverse naturperler er for de kække!

Vejret er perfekt - ja næsten lidt for godt! Der går badning i den allerede i å-dalen efter Gl. Skørping. Vandet er klart og fristende. For fristende: af med tøjet og i! Og det er svært at få tøjet på igen, så det er et meget naturligt syn, der står frem på den videre færd.

Sangen "Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide" passer perfekt til denne dag. Som et postkort på den indre nethinde. Et par af deltagerne har forsøgsvis smagt lidt på sangen et par gange undervejs - med løsreven tekst. 

Jeg er på orlov og får meget apropos denne sang serveret med fylde og intensitet af en smuk mandsstemme som optakt til duoen "Subtle Voices"-s indslag på Århus festuges "Stemmens Kraft". Enkelt, blidt og kraftfuldt med bare en lydbowles tone - og indføling!

Her er den - med Alex Garffs' fine still-billeder fra 1949 - til din fornøjelse og fordybelse - en sand kærlighedserklæring til det stille enkle liv - at være til!

Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande fo'r,
med sol på sine vinger.

Der er en søndagsstille ro
imellem træ'r og tage,
en munter glæde ved at gro,
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs,
der lyser solskinsgule.

Hver stubbet mark, vi stirrer på,
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå,
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rigt er årets sidste flor:
oktobers offergave.

De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste.
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.

At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.

Sangens stemning passer fint til den stemning, som vi i Fod på livet gruppen er nået til her i den sidste uge på turen. Præcis sådan som mange af deltagerne har håbet det ville ske - at komme frem til at opleve et åndehul og kunne tage dets form og indhold med sig tilbage til dagliglivets malstrøm og ind imellem at hente det frem igen og suge næring af det!



Mona har en særlig oplevelse i dag: hun finder en rovfugl med brækket vinge! Og ringer til Falck, som henter fuglen og bringer den til dyrehospitalet i Ålborg.

Her en anden af Mona's bekendtskaber denne dag.

Charotte har haft en "om'er" i Svale bakker og Poulstrup Sø. Det er heller ikke nemt at hitte rundt i.

Gug skoles SFO er hyggelig og vi finder os hurtigt til rette i de mange rum. Regnen trommer nu på ovenlysvinduerne - udmærket: det er lige hvad natten skal bruges til, så vi kan få sol igen i morgen.