økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Dag 12 - Onsdag d. 29. august
Vi har nydt at se månen stå på himlen sammen med solen her til morgen! Vi har vidt  udsyn fra skolens store vinduer ud over landskabet nord for Fredericia!
Nogen er mindre udhvilede end andre!



Fotografen fra dagbladet kommer som aftalt og tager et par billeder.


Der er afgang på slaget otte - lidt senere sidder jeg i Mælkebøttens lille, bitte studie og svarer på Ewalds spsørgsmål om Fod på Livet. Det er hyggeligt og afslappet. Da vi er færdige, siger Ewald, at det er faldet så neutralt ud, at han vil rundsende det til de andre lokalradioer. Fint!

Ruten er smuk og afvekslende - et stykke langs den sydlige del af Vejle fjord ved Bøgeskov strand.


Der indgås mange slags venskaber undervejs!

Her er det Ellen og Anny som udveksler med et par firbenede...

Og herunder er de kommet i skarpt trav.....

Jeg må  have nogle vanter! lyder det fra Anne Christine, da hun kommer frem til skolen i Vindinge i dag! - og en hue! Vinden er kold, og mange af deltagerne har haft alle trøjerne på undervejs. Turen har været forholdsvis kort, men modvind er slemt. Det tager på kræfterne.

Helene har glemt sine stave i en bus - det må der laves om på - hun tager bussen tilbage til Vejle for at finde dem, men vender dog retur med uforrettet sag. På den igen i morgen!

Vindinge skole er fra 1744 - den første! Vi nyder de fine forhold og det enormt store køkken. En ren balsal!


Det er mono-chord tid. De nye fra i lørdags er nysgerrige og vil prøve. De ser salige ud i blikket, når de slår øjnene op og siger, at de oplever, at deres celler vibrerer.
God nat og sov godt!