økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Dag 29 - Lørdag d. 16. september

Farvel fra Skagen - Tak til alle deltagere og pilotklassen fra Gjern - Goddag til turen 2007 - Nye initiativer - Solskinshuse....!


Alle er tidligt oppe. Der pakkes ekstra "stramt". Vi forventer godt vejr, og vi vil have mindst muligt at bære på. Udenfor ser det nu godt nok lidt uldent ud. Men Vianne - vores daglige vejrprofet! -forsikrer os om, at udsigten er fin. Det bliver sol op ad dagen.



Der synges morgensang med ekstra stemmekraft. Og starten går for sidste gang i år!



Køkkenholdet hygger sig med oprydningen. Det er lørdag og der er ingen hastværk, da skolen er stille og uden børn.




Bilen pakkes for næstsidste gang og kører til Skagen. Der skal lægges dagbog op, inden vi mødes med pedellen på Ankermedets skole og forbereder aftensmåltidet. KL. 14.00 køres til stationen, hvor hele gruppen samles kl. 14.30. Her er et par fødder i klipklapper. Der ER altså nogen, som går i den slags fodtøj! Også selv om de går langt!



Esther har erhvervet sig et FodpåLivet-flag.



Solen skinner nu fra en skyfri himmel! Fantastisk - for fjerde år i træk - at være så heldige at stå her i sol.






Det er euforisk! Nogen har lidt våde øjne! Der er trods alt blevet overskredet mange grænser for at nå hertil. Stemningen er både høj og stille! - Der krammes og udveksles sigende blikke: "Vi klarede det!"



Vore to seniorer på 80 og 74 ser tilfredse ud. Esther har været med i 3 uger i køkkenet og har været en vidunderlig hjælp. Anne har testet 4-ugers deltagerne ved turens begyndelse og nu her til slut for at finde ud af, hvad det gør ved krop og psyke at gå så langt og samtidig spise solskinsmad.







På fløjen til venstre - Lissa - dette års gående senior på 74! Lissa havde først meldt sig til en enkelt uge. Så blev det til tre - og på et tidspunkt blev det alligevel til fire uger! Tillykke Lissa med din flotte præstation!




Vi vil lave bølge! - det lykkes nogenlunde!





Vision Solskinshus!


Hvor fredeligt det er at spadsere tilbage i vandkanten. Turen er ved at være slut! Der er sket mange ting de sidste 29 dage. Alle er "mætte". Tankerne begynder at vende sig mod 2007 og dét, som skal ske omkring projektets vision: solskinshusene! På turen i år har vi talt meget om, hvad der skal til, for at vandringen kan få faste bopladser. Solskinshuset er udtænkt og tegnet. Et par arkitekter har set på det og vurderet, at det vil koste en håndfuld mio. at bygge det. Tiden er den helt rette. Danmark trænger til nye traditioner, som kan indfri vores behov for helhedsoplevelser omkring sundhed og livsstil. Solskinsmad og solskinshuse er et af svarene på det behov.


Solskinshuse vil kunne tiltrække mennesker fra alle dele af verden. Solskinshusene rummer den holistiske tanke om at pleje og styrke såvel kroppen som sindet. Her hører overnatningen i et fælles soverum sammen med den sunde aftensmad og morgenmaden.


I solskinshusene "lever" fremtidens teknologi og æstetisk formgivning side om side med opfyldelsen af dybe menneskelig behov for nærvær og fællesskab. Solskinshuset er "sundhedsoplevelsens absolutte" - her er vi så langt ude af sundhedstangenten, som man næsten kan forestille sig.


Et eller to døgn med vandring og ophold i solskinshus kan være bedsteforældres invitation til deres børnebørn; eller den 16-åriges "fede" test på, om han eller hun kan klare x-antal døgn uden chips og cola, eller børnefamiliens fælles udflugt - måske sammen med svigermor - som de vil kunne tale om i lang tid efter og blive ved med at vende tilbage til i sjov eller alvor, afhængig af, hvor meget de har brug for det i dagligdagen. 


Et ophold i et solskinshus - kort eller længere - vil under alle omstændigheder smitte af på valg og vaner i dagligdagen bagefter.


Jeg glæder mig til at komme videre med projekt-solskinshus. Domænet er købt! Nu skal der gang i de praktiske forhandlinger med de nye regioner, og der skal findes finansieringsmuligheder.


På Ankermedets skole


Vi siger farvel til et par deltagere, som skal hjem med toget fra Skagen i aften.


En del af 4-ugers-deltagerne ønsker at spadsere ind til Skagen for at "sunde" sig lidt og komme langsomt tilbage til det liv, som venter fra i morgen. Det er særligt at være uden nyheder og verdens almindelige larm i 4 uger. Det mest mærkelige er måske at opdage, at man ikke går glip af noget!



Skyerne kommer igen, nu hvor vi er på vej hjem. Vejrguderne holdt lige solen åben for vores lille fest. Fint at det lader sig gøre nu for 4. år i træk.




Leanne pynter bordet med blomster og deres duft. Festmenuen? Jo, 3 retter solskinsmad, som Esther udtrykker det: Varm suppe, frisk salat med alt det tilbehør, som tænkes kan og et fad med avocados!





Selv solnedgangen gør sig smuk for os! Her et kig ud over Skagens tage fra hjemkundslokalet på Ankermedets skole.





Aftensang - te og diplomer!


Ved aftenteen synger vi - Vandrersangen, De Seje Silds Sang og Esthers sang.



Melodi: Vi er flickorna i Småland...


 


Vi er ’Fod-på-Livet’ vandrere med solskinsmad ombord.


Vi er helt fyldt op med energi til livets store ord.


Så kom bare an, få konditionens puls bragt helt i top.


Snart efter følger sikkert også sind, sjæl og krop.


                                                                   (Marianne Hansen, Nim)


 


Mel.: Sur, sur, sur, lille bi omkring….


 


 


Syng, syng, syng.. syng en sang med mig


Syng så højt så taget letter


Syng så ingen af af jer gætter


Hvem der skrev… denne skøre sang.


 


Kom, kom, kom.. sig nu pænt farvel


Til de pi’r som vi skal miste


For vi bli’r så hurtigt triste


Kom, kom, kom.. sig nu pænt farvel


 


Smil, smil, smil.. det gør sjælen godt


Vi som vandrer sidst i koret


Taber faktisk sjældent sporet


Smil, smil, smil.. det gør sjælen godt


 


Vi er glad.. glad for vores mad


Vi af sundhed alle strutter


Nogle går og slipper prutter


Vi er glad.. glad for vores mad


 


Gå, gå, gå.. gå nu ej i stå


Truppen foran hastigt iler


Mens vi bagved dovent hviler


Gå, gå, gå.. gå nu ej i stå


 


Smil, smil, smil.. når vi ta’r et hvil


Dé’r  en duft som bare pokker


Når vi lufter vores sokker


Smil, smil, smil.. når vi ta’r et hvil


 


Dagen går… ømme tær vi får


Når om aftenen vi hygger


Urtete er no’et der rykker


Træt vi går.. og ser pudevår.


 


Tak, tak, tak.. vi si’r mange tak


Tak til Birthe – tak for turen


Tak fordi du gav os ”kuren”


Tak, tak, tak.. vi si’r mange tak


 


 


De 6 seje sild !!!


 


 


 Gl. Børnesang p på melodien.: Poul sine høns i haven.....


 


Bare en gulerod kosted en krone,


så var den den prægtig og fornem og fin.'


Så blev den spist af mand og af kone


smukt på tallerken som blodappelsin.


Men nu koster den bare en øre,


og derfor er der ingen, der vil høre,


at sådan en gul'rod, som ingen gider røre,


er spækket med A-, B- og C-vitamin.


 


Nogen vil ha' bøffer og små frikadeller,


lammesteg og oksesteg - uhm, det er fint.


Flæskesteg og labskovs i halsen man hælder,


man bliver bøvet og tyk som et svin.


Hakkedrenge, medister er go' mad,


og de elsker den "dejlige" kromad,


alt det bedste de nøjes med at glo ad,


gulerods A-, B- og C-vitamin.


                                       (kendt forfatter)


 


Vi er en gruppe, der traver og traver


op gennem Danmark fra syd og til nord.


Nogen helt uden og andre med stave,


og kommer hjem til et veldækket bord.


solskinsmad er nemmelig sagen,


når man vandrer fra Gedser til Skagen.


Nu er vi nået til Skagen i nord.


Så ta'r vi hjem til et "veldækket" bord.


                                        (ukendt forfatter)


 


 


 Esther holder en lille, festlig og humoristisk monolog om at have besøg af en gammel kone, som hele tiden sørger for at "stå i vejen" for at hun, Esther, kan se sig selv!


Anne giver de testede deltagere en sidste lille reminder om, hvad man kan gøre for at holde på alt det gode, man har lært sig i de sidste uger.


Resultaterne af testene nu 4 uger efter den første test er klare: generelt er deltagernes immunsystemer kommet i langt bedre balance, end de var ved starten. Deres forbrænding er kommet i orden, de har aftgiftet, og de fleste har tabt sig betydeligt. "Topscoreren" er Herdis med minus 12,5 kg! Erfaringen viser, at hvis det skal holdes, skal motionen fortsættes og man skal ryste energisk på hovedet hver gang man bliver budt noget med sukker i.


Jeg udleverer diplomer til deltagerne og til køk-holdet. Med sig får alle også et eksemplar af Fod på Livet-bogen, som udkom sidste år.


Der er en flaske Udo's Choice til hver fra Panacea. Det bliver modtaget med stor applaus. Deltagerne er virklelig blevet glade for at indtage de sunde fedtstoffer og kan mærke, at det gør dem godt. Akkurat som de top-idræts-folk, som bruger dem til at opnå toppræstationer.


"Tak til jer alle på såvel 1, 2 og 4 ugers deltagelse. I har været pragtfulde at være sammen med! Alle  har givet af sig selv! Alle har været med til at gøre turen til den bedste hidtil! Vi har opdaget, hvor forskellige vi er, og alligevel er det lykkedes at forblive gode venner på hele turen. Der er da smuttet "et par finker af panden" i et øjebliks frustration over larm eller lys, men det er også gået  over igen! I har alle været i relativ god form, da I mødte op i Gedser. Og takket være dette, har der ikke været voldsomme problemer med vabler og skader. Og du, Sonja, klarede dine enorme vabler ved at faste i tre dage og lægge tygget hvidkål på. FLOT at du klarede at gå resten af vejen fra Silkeborg til Skagen!


Køk-holdet - massagen og testningen


Tak for den store indsats, I har ydet i køkkenet! Madvognen er hjertet i Fod på Livet, så længe solskinshusene ikke står der og venter på os efter dagens etape. Arbejdsforholdene i de mange køkkener kræver både udholdenhed og disciplin + mange fysiske kræfter. Man står tidligt op - kl. 5 om morgenen, og der er 1000 ting at huske på, ikke mindst fordi det hele ændrer sig fra dag til dag. En stor og kærlig tak til Kirsten, Erik, Esther og Leanne samt til jer, der har været med en enkelt dag eller to som ekstra hjælp. I har lavet vidunderlige måltider til os og bragt gode energier ind i køkkenerne og ned i vore maver!


Der er allerede tre, som har meldt sig til køk-holdet til næste år. Og skulle andre være interesserede, er I velkomne til at ringe til mig.


Tak til Anne for de mange timer, du har testet deltagerne og givet vejledning. Selv om det er tydeligt, at der sker en kolossal forandring med den enkelte deltager fra start til slut - også selv om vi kun taler om 14 dage - så er det ekstra interessantsamt at få det dokumenteret ved den enkelte krops eget udsagn så at sige. Muskeltestene taler i den grad deres eget sprog, og for den person, som mærker det på sin egen krop, bliver det endnu tydeligere, hvad der er sket, når svage muskler pludselig er blevet stærke. Tak for din helhjertede og kærlige opbakning til projektet og din umådelige fleksibilitet.


Tak også til Birte Lauridsen for ben- og skuldermassage til alle deltagerne her i den sidste uge! Det var rigtig dejligt at få masseret de ømme muskler af dine blide hænder!


Samarbejdspartnere Tak til projetkets samarbejdspartnere. Tak til Aurion, Helios og Panacea, som har ydet naturalier til projektet. Panace med Udo's Choice, som deltagerne har fået ved hvert eneste måltid, og som alle har taget til sig. Helios med nødder, mandler, mysli, frugtbarer og olier samt Weleas produkter: fodbalsam og muskeltinktur til trætte ben, Venadoron.  Aurion med brød.


Sidst men ikke mindst tak til skoleledere, pedeller og de mange søde rengøringspersonaler, som vi har mødt undervejs. I gør det muligt for os at gennemføre turen.


Dette års nye og allermest spændende del var


Pilotklassen - 6. klasse fra Gjern skole - med følgende deltagere:



Jonas Agerbo

Lars Høgh Andreasen

Astrid Munk Bjerg

Iben Munk Bjerg

Magnus Due

Magnus Hede

Petrea Dam Ellegaard

Jacob Erichen

Morten Hermansen

Marie Louise Jacobsen

Daniel Skov Jensen 

Mette Ammitzbøll Jeppesen

Laurids  Givskov Jørgensen

Louise Kristensen

Frederik Braad Laursen

Lonni Koudahl Overby

Mathias Sørensen

Jacob Yeoman

Niclas Domino

Lærer: Finn skovgaard Jensen

I var med i fem dage. Jeg tror, det var hård kost på flere planer for mange af jer. I prøvede noget, som de fleste børn aldrig får mulighed for at prøve: at leve af helt enkel og uspoleret mad og samtidig gå mellem 15 og 30 km om dagen. Det var flot at se, at I bed tænderne samme og stod fast på jeres beslutning om at gennemføre. At I overvandt jer selv og spiste maden, ja endda kom til at kunne lide smagen af noget af det, der blev serveret.


Jeg er imponeret over, hvor nemt det var at være sammen med jer, hvor glade og omgængelige I var, selv om I havde det svært med maden og savnede jeres bøffer. Det var super godt klaret. Set i det perspektiv var det godt, at I var med i fem dage og ikke kun i tre dage. For som mange af jer har skrevet til mig, så var det noget, I skulle vænne jer til. 


Fod på Livets deltagere var også glade for at være sammen med jer. Nogle af dem havde været skeptiske, men blev helt omvendte, da de opdagede, hvor imødekommende og dejligt nysgerrige I var. Selv dem, som til en start syntes, at I larmede lidt rigeligt, har sagt, at de aldrig ville have undværet mødet og samværet med jer! Og at I bare er så gode til at lave digte og stå frem og synge - det tog alle med storm.  Tak til hver enkelt af jer for fem dejlige dage i jeres selskab!


Her er nogle af jeres sange:


Tekst: Niclas, Jacob Y og Isse


Melodi: The tide is high


 


 


Midter-troppens solskinssang


 


Her på turen går vi tit i bad


Og spiser meget solskinsmad


Birthe styrer det hele her


Med et smil nu og der


Vi synes det er godt


At alt det er så sjovt


OHH YAAA!


 


Solskinsmad er okay


Men vi vil helre´ ha´ en bøf til


Uden at dyppe den i persil´


Det er det eneste som vi gerne vil ha´


EN BØF TIL!


 


 


Tekst: Niclas


Melodi: Jutlandia (klippet lidt i)


 


Det var i…..


 


Det var i torsdags eller fredags eller cirka der omkring


Da vi sku´ ud at gå


Med fod på livet


Ja det blir´ godt


At kom´ ud at gå


Vi skal ha´ solskinsmad


Men vi vil meget helre´ ha en bøf til


Men det okay


Hey hoh


Fod på livet


Går fra Gedser til Skagen


Det er hårdt


Men de er li´glad


At skulle gå fra Gedser til Skagen


Gå fra Gedser til Skan´


Gå fra Gedser til Skan´


 


 


En særlig tak til Finn fordi du som lærer for klassen fik ideen til at være med i Fod på Livet sidste år på en dags-etape og blev tændt på ideen om at være pilotklasse i år. Du evnede at begejstre og fastholde elever og forældre på idéen og gennemføre den. Din åbenhed overfor projektets indhold og din fine måde at være på, har gjort det til en rigtig god oplevelse for både eleverne, deltagerne i Fod på Livet og for mig! Jeg håber, det vil vise sig, at mange flere lærere rundt omkring i Danmark har den samme geist og mod på udfordring, som du har haft. Jeg på min side har fået mod på at invitere endnu en klasse til at gå med i 2007.


 


Da klassen kom tilbage fra to velfortjente fridage efter vandringen, skrev de deres oplevelse ned. Her er jeres kommentarer og tanker om turen. Nogle af jer har lavet flotte overskrifter og sendt billeder med. Dem har jeg ikke fundet ud af at få med - endnu!


 


Kære Birthe


 


Det var en hård tur, men den var god nok. Maden kunne jeg ikke så godt lide, for det var ikke sådan noget, jeg spiser. Kun frugten og det smagte godt nok.


Det var sjovt at sove på andre skoler, især at sove i haller. Den 1. dag var ikke så hård og det var sjovt da ham, der filmede kom. Den 2. dag var lidt hårdere, fordi der havde jeg ondt i benet, men det gik. Da vi  kom hen på skolen pakkede vi ud og spillede basket, og det var sjovt nok. Kl 18 skulle vi spise, og det var jeg ikke vild med. Jeg spiste kun rugbrød om aftenen og frugt om morgenen. Efter vi havde spist , gik vi ind i hallen igen, hvor vi spillede basket og stikbold og det var det vi lavede stort set hele tiden. Kl 22 skulle vi i seng og der faldt de fleste hurtig i søvn og det gjorde jeg også.


Den 4. dag skulle vi gå op til Himmelbjerget og der fra skulle vi sejle til Silkeborg. Så skulle vi gå til ungdomsskolen i Silkeborg og det var dejligt for så var vi jo tæt på Gjern og det var skønt.


5.dagen skulle vi bare gå hjem og da vi var i Gjern, kom der en fra avisen og tog billeder af os. Efter det kom vi hen til Petreas have, hvor vi spiste boller og alt mulig mad og til sidst fik vi et diplom og så måtte vi tage hjem.


Hilsen Morten



 


 


Hej Birthe


Tak for sidst!!!


Det var hyggeligt at møde dig igen og de andre gamle damer


Jeg havde en rigtig god tur og det var slet ikke hårdt, men man kunne godt bruge en bøf. Det var jo en udfordring og vi overlevede. Den første dag gik helt fint og jeg havde det godt med at gå og jeg oplevede mange ting, men da jeg så den madpakke tænkte jeg: ”overlever jeg det her?” og jeg tænkte det endnu


mere da jeg brækkede mig om natten. Men det gjorde jeg og jeg var glad og stolt da jeg kom hjem. Næste dag var der lidt mere


trang til en bøf og jeg ringede faktisk hjem og bestilte en bøf, men da havde jeg det ikke dårligt.


Jeg havde det også fint med at sove på skoler, for der var bad og hjemkunskab, så man kunne lave mad og lege i ribber og barsketboldnet så man kunne skyde til måls. Jeg sov ikke så godt på mit ligge underlag og jeg tænkte meget, hvordan kan jeg stå op kl.6 hverdag og gå 20 km hver dag. Det var lidt mærkeligt, men jeg syntes også det var lidt flot. Men der var en dag, hvor vi var kommet hen på en skole og legede stikbolt, men da Jacob E så ramte en dame skældte hun os helt vildt ud og råbte :”JEG SKAL NOK GÅ ET ANDET STED HEN”  og der tænkte jeg - vi er bare børn så slap bare af.


Den værste skole var Sdr.Vissing skole som jeg var lidt skuffet over. Den bedste dag var da vi skulle ud til Himmelbjerget vor vi kom op i tårnet, og skulle  sejle med Hjejlen. Dag vi så fik at vide at der kun var  12 km fra Silkeborg ungdomsskole til Gjern.Da blev jeg glad og jeg havde bare lyst til at løbe hele vejen hjem til Petrea og få pålægschokolade.


Da vi var lige ved Petreas hus kom der en fotograf og tog et billede af os og sendte det til folkebladet


Da vi så skulle til at hjem sagde vi farvel til dig og alle de andre og det var lidt sørgeligt men det måtte vi jo


 


Kærlig hilsen Magnus Højgård Hede          


 


Kære Birthe!


 


Du får lige en lille hilsen fra mig, hvor jeg fortæller om hvad jeg syntes om turen.


 


Jeg syntes, det var en rigtig god tur, men lidt hårdt. Det var godt du spurgte os, for jeg tror ikke de andre vil kunne klare det. Ha, ha!!,. Man er ved at vænne sig til at spise grønt. Jeg spiser ikke så meget kød mere, som jeg gjorde før. Men det betyder ikke at jeg vil holde op med det og blive vegetar. Vi måtte jo ikke få andet end ”solskinsmad”. Det var lidt underligt i starten, men det blev, bedre senere hen. Det var hårdt at gå de 30 km. Men vi klarede det. Det var sjovt at prøve at stå op klokken 6 og halv 6, og gå i seng klokken 22. Det har jeg aldrig prøvet før. Søndag var en god dag, for da vi skulle sejle med ”Hjejlen”, som jeg aldrig har prøvet før. Mandag var vi hjemme. Det var dejligt men, det er også godt at vide, at man har klaret det. Det var en super tur, og dejligt at få en bolle, da vi kom til Gjern. Vi skulle sige farvel, men det var lidt træls, for vi havde haft en god tur. Vi savner jer, vi håber I også savner os.


 


Kærlig hilsen Lars



 


Hej Birthe


Du får lige en lille hilsen fra mig, hvor jeg fortæller om hvad jeg syntes om turen.


Jeg syntes faktisk turen var god. Okay. I starten skulle man jo lige vende sig til det. Men det tog heller ikke særlig lang tid at vænne sig til det. Vi måtte jo kun få ”solskinsmad”. Så det var svært at ikke få kød og mejeriprodukter. Seriøst så tror jeg faktisk aldrig jeg har spist SÅ meget sundt på en gang.. Det var også hårdt at gå så meget hele tiden. Men bare man havde gode sko, og havde sovet godt, så kunne man godt klare det. Jeg syntes det var rigtig hyggeligt når man kom hen på skolen, tog et bad, og fik te og snakkede. Jeg syntes faktisk ikke det var vildt hårdt at skulle op så tidligt, men lidt var det da.. Jeg lærte rigtig meget af den tur. Det tror jeg helt sikkert også min mor gjorde. Hun er begyndt at gå mere op i økologis mad. Da vi kom til Gjern må jeg indrømme det var lidt trist at skulle sige farvel.


Det var sjovt at snakke med dig, og alle de andre deltagere, og høre hvorfor de var med.


Når man tænker tilbage på det, er det da fedt at vide at man kunne klare det.


Nu må du lige hilse alle de andre. Håber I bliver ved med at ha’ en god tur.


 


- Iben.


 


Hej Birthe.


Her får du lige en lille hilsen fra mig, hvor jeg fortæller lidt om, hvad jeg synes om turen.


Jeg har fået en helt vildt god oplevelse ud af det! Det var rigtig spændende at gå med jer i 5 dage. Mine ben var mirakuløst slet ikke ømme eller noget på turen. Det syntes jeg var lidt vildt J jeg blev meget overrasket over maden, den var helt anderledes sammenlignet med det jeg plejede at få. Min mave fik sådan en lidt sjov følelse af mæthed og en slags lethed, så det var da herligt at finde ud af, at der var andre ting jeg også kunne lide, end bare det gamle. Men alligevel var det godt at komme hjem og få noget ”almindeligt” mad. Det alt sammen har bare været super!! JJJJ


 


Hilsen Astrid.


                                                                                                                                           Fra Louisew


Du skal da ha en hilsen fra mig.w


Jeg nød de dage vi var sammen, det kan godt være at det har været hård og maden var uden mælk og kød, men alt i alt nød jeg det.


 


Der var selvfølgelig nogen negative punkter som et par skrappe damer men den ene stoppede den ene dag og Sonja blev mild og glad da vi sang Happy Birdsday for hende og den sidste blev det med tiden h Jeg er ked af det med hende der faldt om og ham der fik løsnet nethinden men det kan vi jo ikke gøre for og det kan du heller ikke.


 


Fortsæt i den stil og næste år håber jeg der kommer flere deltagere.


ha en god tur til Skagen.


 


wVenlig hilsen fra Louisew


 


Kære Birthe


 


Her er en lille hilsen om turen til dig. De første to dage skulle man lige vænne sig til, at man kun måtte få solskinsmad, at sove på skoler rundt omkring, selv om det var meget hyggeligt og så at gå så meget. Den anden dag var hårdest for der havde man jo gået dagen før, så man havde ondt i benene fra det, og så skulle ud at gå igen. Men jeg havde nu ikke så ondt i benene, som jeg havde frygtet. Den 3. dag gik vi det længste vi skulle gå nemlig 30 kilometer. Den dag gik min mor og far med. Min mor, far og mig syntes alle sammen, at det var lige rigelig langt at gå 30 kilometer. Det måtte gerne lige være 5 kilometer mindre. Det var dejligt nok, lige at se sin mor og far, sådan at man kunne fortælle dem lidt om, hvad man havde oplevet og sådan. Den 4. dag var jeg meget sukkertrængende, men var alligevel ved at være helt vant til maden. Men den mysli vi fik om morgenen kunne jeg stadig ikke få mig selv til at spise. Men jeg spiste advokado, som jeg aldrig har kunnet lide. Den dag sejlede vi også med Hjejlen. Jeg har prøvet det en gang før, men det var meget sjovt alligevel. Den 5. dag skulle vi  - 6. klasse stoppe i min have klokken 13 og det er nu dejligt at komme hjem.


 


Kærlig Hilsen og fortsat god tur Petrea 6. klasse.    


 


               Kære Birthe


 


Her er en lille hilsen, hvor jeg skriver hvad Jeg synes om turen. Jeg synes at det var en fin tur. Det var meget sjovt at komme i tv.


 Men det var også sjovt at finde vej til Himmelbjerget uden kort,


men det var synd at Hanne besvimede L der oppe.


Jeg var heller ikke så vild med suppen, men jeg elskede morgenmaden især grapen


 


 


Med kærlig hilsen Frederik.


 


Her er en lille hilsen


Jeg syndes at det var hårdt at gå den 3. dag. Maden var ikke noget jeg vil spise til hverdag, men det var bedrer da der kom æbler og honning melon.


Vi var glade for at være der, men  jeg ikke kunne finde ud at sove. Men alt i alt var det en god tur vi havde.      P.s. Det er godt at alle har det godt  


 


forsat god tur  


 


                                               kærlig Hilsen


                                                    Niclas Domino


                          


Kære Birthe.


Du får lige en lille hilsen fra mig, hvor jeg fortæller om hvad jeg synes om turen.


Jeg synes alt i alt det var en fin nok tur. Det der gjorde den fin var bl.a. at TV2 Østjylland kom ud og optog os, og at det også var meget rart at prøve noget nyt.


Det der gjorde den mindre god var maden, den skulle jeg lige vænne mig til, men da jeg havde fået det i et stykke tid begyndte jeg at kunne lide det lidt, men det blev bedre jo mere frugt der var.


Det overraskede mig hvor svært det var at leve med sådan noget mad, og at vi ikke fik mælk og boller osv. men det gik nu godt alligevel, og så havde jeg jo det der med benet hvis du kan huske det.


Det var bl.a. det med benet og kosten derL, gjorde mig færdig, men jeg valgte at blive.


Jeg synes det var hyggeligt at være med jer alle og vi havde jo en god tur, men jeg savnede en god bøf med pomfritter, nå men hils dem alle sammen og fortsat god tur.


 


Kærlig hilsen


Mathias. 


         J/L


 


Hej Birthe.!


 


Tak for sidst.


Du får lige en lille hilsen fra mig, hvor jeg fortæller om hvad jeg syntes om turen.


 


Det har været en rigtig god tur. Jeg har hygget mig, og det tror jeg også at de andre har. Især når vi ligger i soveposen om aftenen, og snakker om dagen. Det var godt nok lidt hårdt den 3. dag, hvor jeg havde ondt i fødderne, men jeg klarede det, og så havde jeg jo min far med.


 


Maden var ikke lige det bedste jeg nogensinde har smagt. Da vi fik madpakken den første dag, tænkte jeg at det slet ikke ville blive svært at undvære kød. Men efter nogle dage længtes jeg faktisk efter kød. Mad var faktisk næsten det eneste vi snakkede om. Og så da jeg kom hjem spiste jeg resten af dagen.