økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Dag 25 - Tirsdag d. 6. september

Nordjylland byder velkommen med sol og frisk luft

Der er gæster allerede ved morgensamlingen. De to Hals-piger, Sofie og Victoria, er på pletten for at kigge nærmere på vores morgenmad. "Spiser du sådan noget hver dag?" spørger Victoria. Hun synes, det er underligt, at sætte myslien i blød. Selv spiser hun flutes med smør til morgenmad, og det er unægtelig lidt anderledes end solskinsmadens måltid. Da hun er nysgerrig på farven på myslien, snakker vi lidt om, hvor i kornet al energien sidder, nemlig i klidden uden om det hvide. Det har Sofie hørt før, og både hun og lillesøster Victoria synes det smager godt - i alt fald inden det bliver blødt op. Snart går de to piger fra 6. og 3. klasse med ud for at høre pilgrimssangen, inden gruppen går af sted mod Asaa. Trine fra 6. klasse er også kommet.


Vejret er smukt. Ikke en sky på himlen, og der er lovet 27 graders varme. Bedre kan det ikke være på denne rute langs vandet fra Bisnap til Hou.





Jeg er kørt til Hjørring sammen med Ana for at mødes med varebilen fra Solhjulet.
På vejen tilbage kører vi over Sindal for at se stedet, hvor den danske åndsvidenskabelige teoretiker Martinus blev født i 1890. Det er et smukt og idyllisk sted med masser af fin energi. Her har Ana fanget vandets leg i bækken.


Her et par billeder fra huset og haven, som er genetableret efter Martinus' egne beskrivelser,




Vi har undervejs hørt et par foredrag med Martinus, ligesom vi har lyttet til en session med Byron Katie.


Senere på turen overhalede vi disse to liggecyklister fra Tyskland. De var cyklet op langs den jyske vestkyst og var nu på vej sydover.

Her lidt "hjemmehygge" efter landingen i Asaa skoles gymnastiksal.