økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Dag 2 - Søndag d. 14. august

De mørke skyer blev til en dejlig lun og lys dag...

Morgenmaden bestod af Amaranth-mysli fra Helios. En hel ny spise for de fleste. Men da de hørte, hvor meget protein, der er i amaranth, blev det ekstra interessant for de fleste. Og den med vilde bær smager dejligt! Lidt vand på og frisk frugt, måske lidt ekstra iblødsatte mandler eller nødder, så er der et herligt morgenmåltid.
Det har været en afslappet og fredelig morgenstund. Alt glider sådan en søndag, hvor vi har tid til at pakke maden og rydde op, fordi skolebørnene er på weekend.
Ude på turen nød selskabet det fine vejr og havde mangen en fin "landlig" oplevelse. Da gruppen nåede Eskilstrup var humøret højt og efter et lille hvil hørtes latter og hjertelige grin over hele linien. Det er i det hele taget en meget munter gruppe, der i år er taget med Fod på Livet. Og talende! Og den coctail giver altså meget liv. Det er simpelt hen motion også for lattermusklerne! Den første lille vabel har holdt sit indtog. Men den er for lille til at være en rigtig udfordring.