økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Tirsdag d. 10. august

Dagen på dagen!

Så åbnede livet sig igen. Alle på nær en enkelt var regenererede her til morgen. Stemningen var helt i top ved 8-tiden. DR fra regionalen var på besøg i anledning af et tema om vand og fik historien om Johannes Grander fra Østrig og hans vidunderlige og næsten magiske kildevand.
Turen havde besøg af viceborgmester Birte Helth, som klarede hele turen i fin stil. Alice og Eva, to andre dag-gæster var velkomne gengangere fra sidste års Fod på Livet.
Vejret arter sig strålende - kølig vind selv om temperaturen stadig er i overkanten. Vi gik ud over et dejligt område nord-øst for Kastrup og på vejen op i det smukke landskab mod Lundby kom en lille håndfuld deltagere op at køre nogle hundrede meter med Klara og Mathilde, egnens nordbakkespand. Det vakte stor fornøjelse.


Frokosten var sat til Lundby men blev udsat til Hammer, fordi deltagerne gik så friskt til, at turen blev tilbagelagt allerede inden kl. 11.
Her er pause.

I Hammer nød vi maden med udsigt til den smukke kirke - bagefter med besøg indenfor.
Derefter gik turen hurtigt det lille sidste stykke til Mogenstrup, hvor en dejlig skole med en utrolig sød og rar serviceleder, Ib Christensen viste os rundt.
Her har Esther taget hul på krydsordene for afvekslingens skyld!

Jeg fik overrakt en lille støvle af Lean, skolens inspektør til minde om denne dag på turen.

Deltagerne nød Mogenstruphallens svømmebad i fulde drag.
Om aftenen fandt en deltager TV2øst's klip fra søndag med Fod på Livet.
Og så var der endnu en gang en fortjent nats søvn på gange og klasseværelser.
Tak for en hjertelig modtagelse på jeres skole! Vi glæder os til at være i selskab med nogle af eleverne på turen i morgen.

Tirsdag aften den 10. august kl. 21.00