økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Søndag d. 5. september

Hjemrejse og konklusion

Vi har sovet længe eller længere end vi tidligere har gjort på turen. Der spises morgenmad med de overnattende gæster. vi får sat de sidste ting på plads omkring Medital Klinik Danmark, som kommer for at måle de deltagere, som også blev målt i København før turen startede.
Nicholas og Nikolaj er på pletten kl. 8.45 og går i gang på intermistisk indrettede klinikstole i den ene ende af skolekøkkenet. Heldigt at de er så super fleksible.
Der er gaveuddeling til alle køkkenpersonaler lige efter morgenmaden. For som Marie - gruppens talskvinde - siger, så havde turen ikke kunnet lade sig gøre uden disse gæve hjælpere.
De første deltagere tager af sted til toget ved halv ti tiden. Der er varme farvelknus og tårene triller lystigt. Det er vemodigt at skilles efter 4 så tætte uger, hvor mangen en indre kamp er blevet udkæmpet og for det meste vundet. vi har været hinandens redskaber til at blive tolerante og forstående. Det kommer tydeligt frem i de interviews, vi laver i løbet af formiddagen, og som bliver filmet. Nok har det været hårdt at gå 700 km, men det har ikke været mindre udfordrende at være så tæt sammen med 40 andre personer på fuld tid i alle mulige og umulige situationer. Og der er ikke noget så svært som at skilles fra sine læremestre; her altså sine medgængere og sovesalskammerater.
Dem vi talte med til optagelsen var imidlertid utrolig stolte af at have klaret udfordringen. De følte, at de havde forandret sig til det meget bedre, at de havde vundet en sejr!
Cd'en bliver lavet i en begrænset antal eksemplarer og tilbudt turens deltagere i løbet af efteråret, når Peter har fået samlet alle trådene.

Op ad formiddagen blev målingerne færdige i køkkenet, et nyt hold blev kørt til stationen, og de sidste film-optagelser blev kørt. Affaldsposer og tomme kasser blev kørt til containerne på den anden side af skolen, og de sidste borde tørret af. vi sagde farvel til Per, som ville ud at gå noget mere. Først tilbage til stranden ved Frederikshavn, som han ikke syntes han havde set nok til, og senere ville han fra Grenen gå ned langs Vestkysten til Thyborøn. Hvad han ville leve af? Åh, jo friske urter og bær! Og på spørgsmålet om hvor han ville sove? Jo da, ude i klitterne under åben himmel! Så vi ønskede ham en fornjelig tur!

Da de sidste døre var låst af, havnede nøglen i skolens postkasse, og hjemturen med de tre biler kunne starte. Bagagebilen kørte til Vebbestrup med tre ombord for at hente en privatbil. Senere mødtes alle fire biler for at skifte chauffører. Efterhånden som vi kom ned gennem Jylland, steg passagererne af ved de forskellige afkørsler. Til sidst endte autocamperen i Horsens, hvor endnu en passager blev sat af. Næste stop var Odense og Nyborg og endelig Slagelse, hvor vores filmmand Peter fangede et sent tog til København. De to sidste biler blev rengjort og afleveret mandag i Næstved og Roskilde, og hermed var den praktiske, første del af projektet fuldført.

Her tirsdag har jeg haft lejlighed til at opsumere lidt af alle de indtryk, som turen har været så rig på og få dem vendt lidt i tankerne.
Overordnet set har der været stor glæde og tilfredshed med turen og taknemmelighed for at have været med. Adskillige har udtrykt ønske om en gentagelse.

Der har været megen læring til alle, ikke mindst til mig som leder af turen. Jeg er blevet klogere både mig selv og andre og kan nu overveje, hvordan en evt. ny Fod på Livet kan gøres endnu bedre.
Den enkelte på turen har deltaget ud fra vidt forskellige mål. Men uanset hvad formålet har været for den enkelte deltager, så er det for mig at se en meget flot præstation.
32 personer - deriblandt 78-årige Esther - har gennemført fra Gedser til Skagen. 4 har været med som chauffører og gået dele af turen. Kun fire deltagere valgte at rejse hjem i løbet af turen.

Jeg vil gerne her takke Fod på Livet's sponsorer for opbakning. I har gjort det muligt at gennemføre turen.

Også tak til Susan for udsendelse af pressemeddelelser, til min søn, Anders for inspiration og web-arbejde, til Per for coaching. Tak til min mor, Anne, som har levet med i projektet lige fra starten og tak for opbakning samt støtte fra venner og bekendte. Jeres interesse og vores mange gode samtaler har været med til at gennemføre Fod på Livet.

Her på hjemmesiden vil der i løbet af efteråret blive opdateringer af, hvad der sker omkring Fod på Livet.
Kig forbi en gang imellem, hvis du er interesseret i nyheder omkring projektets fremtid.
Er du interesseret i en evt. 2005 tur, skal du hurtigst muligt sende en mail.

Kærlige hilsener

Birthe Straarup