økoferie vandreferie vandring sundhed pilgrimsvandring
samarbejdspartnere
Tirsdag d. 24. august

Langs Gudenåen

- Trækstien i fint vejr! Det var lige, hvad vi ønskede!
Selv om der var lovet byger, blev vandet heldigvis oppe i skyerne til sidst på dagen. Så Trækstien blev nydt.
Til start havde vi de dejligste unger med fra tre 2.klasser på Nørrevangsskolen i Silkeborg. De mødte os ud for højskolen og fulgte med til Resenbro. Her får alle de gul-grønne Fod på Livet-armbånd på.

Og her er alle børnene blevet for sultne til at gå længere. Hvepsene var nu mindst lige så sultne og gjorde livet hedt for nogle af de små.

Lidt længere fremme sad Eugen og Per og ventede på regnen med hovedtøjet på. Men heldigvis kom det egentlige brusebad først, da alle var i hus på Ans skole.

Jeg havde forudset, at Trækstien ville være tæt på et mudderbad, fordi det har regnet så tæt i de sidste uger, men deltagerne meldte om fine gåforhold og græsset var fint slået, så man næsten kunne gå i sandaler uden at blive våd om fødderne.
Her er view ud over åen ved Resenbro.

Ved Tvilum kirke holdt de fleste et længere frokosthvil. Tvilum kirke er en mærkelig borglignende bygning, og graveren fortalte, at den tidligere var en del af et katolsk kloster, som kun havde fået lov at overleve reformationen takket være dens status som fungerende folkekirke.
Her er Per og Gunnar på vej mod Kongens Bro.

Og her holdes hvil - Hvor lang mon den sti er ??


I Ans besøgte jeg Bioforce for at få suppleret beholdningen af Vogels fortræffelige mysli, som vi spiser hver morgen i projektet. Jeg har valgt Vogels mysli fordi den forbliver delikat, selv om den står i blød natten over i vand. Herefter kan den spises som den er eller med frugt på. Her er Mette fra Bioforce foran den smukke stenskulptur ved Bioforce's indgangsparti med de blomstrende Echenicea.


Om aftenen var det Bent, som havde vrøvl med ryggen. Nu har han healet stort set alle andre med forskellige skavanker på turen indtil nu, og forsamlingen besluttede at give ham en fælleshealing. Op på bordet og ind i midten.

- Bent har meldt at der skete en hel masse til den gode side med ham. Vi afventer spændt morgendagen.